OM OS

I 2015 blev det store fyrfadslys af sojavoks lanceret og sådan opstod Åbenlys. Med en en drøm om at blive danskernes foretrukne og åbenlyse valg af levende lys og ansvarlig hygge – uden at gå på kompromis med æstetikken. Igennem årenes forløb er produktporteføljen blevet udvidet med bl.a. julelys, stagelys og bloklys. Alle nøje udvalgte og designede produkter, som kan leve i sortimentet i mange år frem. 

BAG ÅBENLYS

Siden sensommeren 2023 har personen bag Åbenlys være Janne Lohmann, indehaver af Lohmann Store. Lohmann Store har eksisteret siden 2017, og har alle dage forhandlet produkterne fra Åbenlys. Da muligheden for at videreføre Åbenlys bød sig, var der ingen tvivl. Lysene vi aldrig selv ville undvære. Historien, drømmen og værdierne, der bare skulle føres videre. I dag arbejder vi sideløbende med butikken, på at videreudvikle Åbenlys. Vi tror på ansvarlig vækst, og vi gør os umage med alt hvad vi gør. I samarbejde med vores leverandører arbejder vi grundigt på udviklingen af produkterne, og skaber sammen smukke lys, der er det bedste bud på levende lys med omtanke for både mennesker og natur.

MATERIALER

Vores lys er fremstillet af plantebaseret sojavoks, som er en fornybar og CO2-neutral ressource. De er tilmed fri for kemi, parfume og unødvendigt tingeltangel. Vægerne er 100% bomuld, OEKO-tex 100 certificerede. Beholderen er godkendt til levende lys og bliver aldrig så varm, at vindueskarmen eller bordet bliver beskadiget. Sojavokset er desuden let at vaske af, hvis man skulle spilde. Vores lys er produceret i Europa. Alt hvad vi gør, gør vi med omtanke og ansvarlighed.

Den europæiske standard for sod-tal ligger på 1,0. Vores lys har et sod-tal på kun 0,1, hvorfor de er med til at bibeholde det gode indeklima. Så du kan hygge dig med levende lys, og med god samvittighed. 

Sojavoks er et meget blødt materiale, der umuligt kan stå af sig selv. Nogle lys, herunder vores bloklys, har taget år om at udvikle for at opnå den helt rette og unikke blanding med sojavoks. 

NØJE UDVALGTE FORHANDLERE

Vi holder til i den sydlige del af Danmark. Her driver vi en fysisk livsstilsbutik, Lohmann Store. Butikken rummer alt fra unika keramik, velvære produkter, tøj, møbler, planter, blomster og selvfølgelig lys. Produkter der alle har til formål at skabe de bedste omgivelser, og forhold for hyggen. 

Foruden vores egen butik og webshop, forhandles produkterne fra Åbenlys hos nøje udvalgte forhandlere landet over. Vi har samlet dem alle i en oversigt her. 

“Jeg håber at du vil nyde produkterne, lige såvel som vi har nydt at udvikle dem. Intet varmer mig mere, end at se dem leve, og jeg værdsætter hvert enkelt køb. Så tak til dig, fordi du er en del af rejsen” – Janne Lohmann