Nyhed: Stage af overskudstræ - Klik her.

Pladsholder

Sojavoks DIY

250,00 DKK

2 kilo bæredygtig sojavoks fra USA (ikke regnskovssoja) samt 8 fyrfadkopper i genbrugsplast og 8 kemifri bomuldsvæger, der passer til lys med en diameter på cirka 60-65 mm. Øvrige væger kan købes i hobbyforretninger. Lysene kan støbes i varmesikre glas, metalbeholdere, keramikkopper og meget andet. Vær dog opmærksom på, at forbrændingen ændrer sig afhængigt af beholderen. Du kan også tilsætte duft til lyset. Her skal du gå efter maksimalt 7-8 % duft i forhold til voks.

Sojavoks er anerkendt for at brænde længere end paraffin og stearin, og det er den lystype, der udleder færrest partikler, når kombinationen af voks, væge og beholder er den rette. Og så er det både nemt og hyggeligt.

Voksen stammer fra fornybare kilder, er 100 % fri for tilsætningsstoffer, vegansk og CO2-neutral.

DIY-lyspakken sendes til nærmeste pakkeshop, og fragtprisen er inkluderet i de 250 kroner.

Fremgangsmåde:
-Sojavoksen kommer i flager og smeltes let og hurtigt i en gammel gryde. Rør rundt af og til. Fjern gryden fra varmekilden, så snart voksen er smeltet (cirka 75 grader celcius), og olien er klar uden klumper.
-Hæld voksen i en plastik- eller stålkande (du ikke er alt for glad for – den er svær at gøre rent!), og lad den køle lidt af. For at få det bedste resultat skal du hælde voksen i lysbeholderne, når temperaturen er minimum 49 grader og maksimum 73 grader.
-Tilsæt duft, hvis du vil, og rør grundigt rundt.
-Hæld langsomt voksen i beholderne, hvor væger er monteret. Undlad at fylde beholderen helt op, men lad 1 centimeter være voksfri.
-Lad lysene hærde, så overfladen bliver hvid og fast. Prik eventuelle luftbobler med en nål, inden voksen sætter sig helt.
-Er overfladen ujævn eller hullet (det sker, hvis temperaturforskellen på beholder og voks er for stor, eller lokalet er for koldt) kan du toppe med lidt frisk olie. Så bliver overfladen cremet og fin. Lad herefter lysene hærde 24 timer, inden de antændes.
-Husk at klippe vægen til cirka 0,5 centimeter før hver tænding.
-Hyg dig!

 
Kategori:
Updating ..
Din kurv er tom.